Gigantium Isarena er AaB Ishockeys faste hjemmebane beliggende på Olympiaparken i Aalborg Øst.
Gigantium Isarena er Danmarks største og mest moderne ishockeyarena og er fast hjemmebane for AaB Ishockey.
Byggeriet af arenaen blev igangsat af Aalborg Kommune i 2005 og i september 2006 var der rejsegilde på byggeriet, der officielt blev åbnet med AaB's kamp mod Frederikshavn i slutspillet i februar 2007.
Arenaen har også dannet ramme om en række landskampe, samt AaB's værtskab af Continental Cup i efteråret 2007.
Arenaen har plads til 5.000 siddende og stående tilskuere og er opdelt i to niveauer.
Centralt over banen hænger videocuben, der fungerer som måltavle, men også bruges til afvikling af videoklip, reklamer, billeder m.m.
Banens størrelse er 30x60 meter.
I forbindelse med Gigantium Isarena er der tilbygget en træningshal, således at centeret tilbyder hele to isbaner til træning og kampe.
Klik her for at se kort over Gigantium Arena, samt information om transport og kørselsvejledning.
I hver hjørnet af Gigantium Isarena forefindes salgssteder, hvorfra der kan købes drikke- og madvarer før og under AaB's kampe.
Billetsalg til AaB Ishockeys kampe sker på kampdagene i de to billethuse i Gigantiums foyer.AaB opfordrer dog alle tilskuere til at købe deres billet online ved brug af AaB-kortet for at lette ekspeditionstiden og servicere alle tilskuere på bedst mulige vis.
I hovedfoyeren finder man AaB Caféen. Her kan man før, under og efter AaB's kampe købe drikke- og madvarer.
Ofte afholdes her også Fulltime arrangementer med spillerkommentarer efter AaB's hjemmekampe. Dette annonceres altid i forbindelse med kampen via højttaleranlægget eller de elektroniske skærme i foyeren.
I Gigantium Isarena forefindes pressepladser på Faxe Kondi Tribunen på øvre niveau. Disse har alle adgang til strøm og Internet, ligesom der forefindes trådløs Internetadgang.
På balkonniveauet i Gigantium Isarena finder man tre forskellige loungeområder. To i hjørnerne, samt et større lokale midt på den nordlige tribune.
Disse suppleres af små, eksklusive skyboxes beliggende på Faxe Kondi Tribunen. Skyboxes kan erhverves af sponsorer eller lejes fra kamp til kamp til f.eks. firmaarrangementer, møder o.l.
Gigantium IsarenaWilly Brandts Vej 319220 Aalborg Øst.
Kapacitet: 5.000
Læs mere på Gigantiums egen hjemmeside her.
AaB A/SHornevej 29220 Aalborg Øst
Telefon: +45 96 35 59 00Fax: +45 96 35 59 10Email: aab@aab-as.dk